Det er tydeligt med OK 24, at FOA, der forhandler på vegne af ambulancereddere i de regionale ambulancevæsener, ikke er i stand til at løfte reddernes lønforhold inden for det offentlige område, hvor 60 procent af landets ambulancekørsel befinder sig.

Reddernes løn på det offentlige område bliver nemlig ikke løftet i samme grad som andre FOA-grupper på trods af, at faget både er vagtsat og lider under stor reddermangel. 

Redderfaget drukner i FOA

FOAs forperson havde på forhånd sagt, at hun havde appetit på mindst en tocifret ramme, hvilket ville betyde lønstigninger på mindst 10 procent. For nærværende ser det ud til at være landet på 8,8 procent. Man kan have mistanke, om der under forhandlingerne har været fokus på reddernes løn- og arbejdsvilkår på det offentlige område.

På FOAs hjemmeside kan man læse, at det er lykkedes at få løftet flere andre FOA-faggrupper foruden regerings oprindelige udspil med et lønløft til pædagoger, sygeplejersker, sosu-medarbejdere og ansatte i Kriminalforsorgen. Regeringens begrundelse til de udvalgte grupper var, at det var grupper, der var vagtsat, og at der var mangel på arbejdskraft.

Her påpeger FOA, at dagplejepædagoger, pædagoger i dagplejen, omsorgs- og pædagogmedhjælpere på døgnområder, ufaglærte på SOSU-overenskomsten, portører i regionerne og serviceassistenter på forskellig vis også får del i lønløftet. Men det gælder altså ikke redderne, som ellers både er vagtsat og lider under stor reddermangel – samtidig med, at redderne på det offentlige område ligger inden for FOAs forhandlingsområde.

Uvished løses kun med en samlet fagforening

Reddernes Fagforening kan konstatere, at ambulancefaget kun bliver hørt, hvis vi står samlet i én fagforening, som kæmper for én fælles brancheoverenskomst på både det private og offentlige område. Det vil betyde, at ambulancefolk ikke hver især skal leve i konstant uvished, om lønnen i morgen eller hvilken fagforening redderfaget nu skal drukne i.