Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Bliv medlem i en fagforening kun for

– og af reddere

Reddernes Fagforening er Danmarks nye fagforening for alle reddere under det præhospitale område. 

De første tre måneder er gratis


Send en mail med emnet "indmeldelse" og dit navn og telefonnummer til kontakt@reddernesfagforening.dk.

Så bliver du kontaktet af os, der hjælper dig med indmeldelsen. 

Med dit medlemskab får du ikke alene A-kasse, forsikring og faglig hjælp i faglige sager. Du støtter også Reddernes Fagforenings arbejde for bedre vilkår for de danske ambulance- og ST-reddere.



Er du elev?


Så kan du søge om at få fagforening og a-kasse gratis under uddannelsen. Dertil kan du få en kollektiv heltidsulykkesforsikring for kun 20 kr. om måneden.

Husk at oplyse, at du er redderelev. Du skal være opmærksom på, at arbejde ved siden af elevpladsen kan påvirke dit kontingent.

Vær opmærksom på, at fritagelsen er forudsat en række krav til blandt andet indtægt med mere. Vi rådgiver dig gerne i forbindelse med din indmeldelse.

Send en mail med emnet "indmeldelse" og dit navn og telefonnummer til sikkermail@reddernesfagforening.dk.



Du får en billigere og
 bedre fagforening 


Alle overflødige udgifter er skåret fra for at sikre dig en god fagforening til en rimelig pris.

Med et medlemskab får du fuld dækning for kun 892 kr. pr. måned. Det inkluderer:

  • Hjælp i faglige sager fra to faste og yderst erfarne faglige konsulenter. De sidder altid klar til at hjælpe dig fra start til slut, hvis du oplever problemer i din ansættelse.
  • En a-kasse, der sikrer dig lige så godt som alle andre a-kasser.
  • En heltidsulykkesforsikring inkluderet i kontingentet, som gælder i hele verden døgnet rundt, så du altid er dækket.
  • Masser af ekstra medlemsfordele i form af rabatter på forsikringer, ferier, sommerhus, oplevelser m.m.
  • Når du skifter fagforening og a-kasse, følger din anciennitet automatisk med.
  • Vi arbejder hver eneste dag for at sikre dig:
    • Bedre løn- og arbejdsvilkår med een fælles overenskomst for hele branchen.
    • Mere uddannelse og efteruddannelse til vores kommende og nuværende kollegaer - både inden for sygetransport, ambulancer og akutbiler.

Vi arbejder hver eneste dag for at få vores egen fagforening og sikre en fælles brancheoverenskomst på vores område, så vi kan få bedre løn- og arbejdsvilkår.

Hvis du som redder støtter vores kamp for en bedre branche, håber vi, du vil melde dig ind allerede i dag.

Med din hjælp er vi sikre på, at vi vil nå vores mål, så vi får et bedre arbejdsliv som reddere. For en redder skal fremover koste det, en redder koster.


Meld dig ind og red dit arbejdsliv


Send en mail med emnet "indmeldelse" og dit navn og telefonnummer til sikkermail@reddernesfagforening.dk.

 

Vores mærkesager

  • Fælles brancheoverenskomst
  • Bedre løn- og arbejdsvilkår
  • Mere uddannelse og efteruddannelse

Hvad går dit kontingent til?

Dit kontingent går til en fagforening, der kun arbejder for at forbedre reddernes arbejds- og lønvilkår. 

Lej sommerhus gennem Reddernes Fagforening

Som medlem af Reddernes Fagforening kan du leje vores sommerhus i Brenderup på Fyn. Sommerhuset ligger 300 meter fra stranden. Huset er i to planer og har plads til seks personer.