Spring navigationen over og gå direkte til indhold

RedderLIV: juli 2024

Nyhedsbrev til medlemmer af Reddernes Fagforening - Danmarks fagforening for alle reddere under det præhospitale område. En fagforening kun for reddere - og af reddere.

Kære medlemmer

Vi har kun mødt glade udmeldinger fra medlemmerne, når vi har sagt ja til sikkerhed, men nej til kontrol! En historie, som bl.a. Horsens Folkeblad, Randers Amtsavis og DR Region Midt Vest også tog op efter Region Midtjyllands udmelding om hastigheder.

Her på kanten til sommerferien ser vi tilbage på et forrygende halvår, hvor et af vores store mærkesager gik igennem: Professionsbachelor i paramedicin. Vi glæder os til at arbejde videre med vores øvrige mærkesager, der på tværs af udbydere samler redderne regionalt og nationalt – ligesom vi vil gøre alt for at deltage i udformningen af den nye professionsuddannelse.

Husk også på, at vi i Reddernes Fagforening tilbyder medlemskab af Landsforeningen af PTSD-ramte og pårørende. Send en mail til bhs@reddernesfagforening.dk med et ja tak.

Vi ønsker alle fortsat god sommer, hvor I forhåbentlig sammen med jeres kære får et velfortjent afbræk fra jeres ellers travle hverdag.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen 

Ja til sikkerhed, men nej til kontrol!
Reddernes Fagforening siger ja til sikkerhed, men nej til kontrol! For vi undrer os over, at Region Midt har behov for at melde vejledende max-hastigheder ud for at sikre reddernes sikkerhed.
Region Midt mener nemlig, der er sket flere færdselsuheld. Samtidig mener regionen, at en anonymiseret stikprøvekontrol i Logis-data viser, at der til tider bliver kørt meget hurtigt.
Undren hos Reddernes Fagforening bliver ikke mindre af, at redderne på døgnvagt og ved træthed bliver sat i drift efter tre timers hvile.
Reddernes Fagforening mener, det er en udokumenteret påstand, at høj hastighed forårsager flere uheld. Samtidig er det vores indtryk, at redderne generelt kører ordentligt og gør alt for at udføre jobbet til alles tilfredshed.
Region Midt har valgt at indføre vejledende max-hastigheder på 160 km/t gældende for samtlige af Præhospitalets køretøjer. Og de vejledende max-hastigheder er på 50 procent over det tilladte, hvilket fx betyder 75 km/t i byzoner. Ændringerne træder i kraft pr. 1.9.2024.

Hvad sker der i Reddernes Fagforening

Her kan du læse nogle af vores seneste nyheder. Husk at du altid kan finde vores nyheder på hjemmesiden, Facebook og Instagram.

Reddernes Fagforening er sponsor for PTSD-løbet


Vi står i målområdet med kolde vand og snacks til de af vores kolleger, som deltager i det fysiske løb enten i Aalborg eller i Slagelse.

PTSD Løbet Jylland afholdes d. 24. august 2024 i Aalborg
Læs mere her


PTSD Løbet Sjælland d. 14. september 2024 i Slagelse
Læs mere her

PTSD Løbet Virtuelt afholdes både d. 24. august og d. 14. september
Læs mere her

LAD OS VÆRE SOCIALE

Følg med i Reddernes Fagforening på sociale medier

Der rør sig rigtig meget i vores forening - og du kan løbende følge med på vores sociale medier.

Du finder os på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Giv din kollega tre måneders gratis fagforening

Med dit medlemskab får du ikke alene A-kasse, forsikring og faglig hjælp i faglige sager. Du støtter også Reddernes Fagforenings arbejde for bedre vilkår for de danske ambulance- og ST-reddere.

De første tre måneder er gratis.